Referencer
Her er hvad tidligere og nuværende kunder siger:
“Ved at få tydet mine drømme har jeg kunnet spore mig ind blandt andet hvad jeg skal holde fast i og give slip på i mit liv.”
Det har betydet utroligt meget i forhold til min selv udvikling at kunne bruge Dorte som drømmetyder. Jeg har erfaret igennem Dorte, at mine drømme refererer til min personlige udvikling og ved at få tydet drømmene, har jeg kunnet spore mig ind på blandt andet hvad skal holde fast i og give slip på i mit liv.
Jeg har fået en større fornemmelse af mig selv, samt en koordinering fra min underbevidsthed, som altid fortæller mig noget gennem drømmene. Jeg vil på det varmeste anbefale Dorte som drømmevejleder. Hun er en utrolig kompetent, varm og omsorgsfuld person, som jeg har haft fornøjelse af at kunne bruge igennem et par år nu.
– Mette –
Gennem drømmeanalysen får jeg hjælp til at forstå hvad jeg “siger” til mig selv!!
”Drømmeanalysen er spændende og yderst potent for mig, da den tager udgangspunkt i et konkret fra “mig til mig” budskab. Gennem drømmeanalysen får jeg hjælp til at forstå hvad jeg “siger” til mig selv, og gennem terapien får jeg hjælp til at ændre/gøre det, jeg har brug for, for at få det endnu bedre. Det er også en rigtig god hjælp for mig at have et budskab med ind i terapilokalet. Jeg har nogle gange svært ved at komme i tanker om konkrete eksempler, og det giver drømmen mig – noget konkret at arbejde ud fra. Og hvilket er det allervigtigste, drømmen hjælper mig også til at underbygge rigtigheden af min historie/mine udfordringer. Desuden hjælper drømmen mig også til at holde mig selv fast, hvor jeg i andre terapi-former har kunnet “glide af”, når det blev for svært og/eller kom for tæt på.
– S –
Jeg har været i terapi ved Dorte nu i 3 måneder for at lære og forstå og håndtere min angst.
Jeg har på ganske kort tid fået en række værktøjer og viden der gør at jeg ikke er generet af angsten mere. Dorte kompetencer, viden og nærvær har givet mig et yderst behageligt og positivt behandlingsforløb.
– Anonym –
Om mit forløb med Dorte i Naturterapi: “Jeg har genfundet modet til at gøre de ting, jeg gennem længere tid har haft lyst til.”
De fleste af nedenstående punkter er skrevet i naturen siddende på en bænk med udsyn til en lille sø – i ro og mag og med fordybelse i naturen. Imens punkterne blev skrevet, dryppede stille regndråber ned på sø overfladen og dannede beroligende ringe i vandet, ligesom Dorte har medvirket til at danne tilsvarende positive ringe og muligheder omkring problematikkerne, de daværende uhensigtsmæssige handlemønstre i mit liv.
Mødet med Dorte har i sig selv haft en afstressende effekt i kraft af den ro, velafbalancerethed, anerkendende, tillidsskabende, rummelige, reflekterende og nærværende (mindfulde) udstråling Dorte besidder.
Dorte er en inspirator, en katalysator og en øjenåbner til at få øje på og genfinde egne ressourcer.
Dorte har vist vejen – har vist mulighederne i og gjort brug af naturens ro, styrke, storhed og fordybelsesmulighed.
Dorte fanger hurtigt den andens brug af begreber og anvender dem fremover, så der nemmere opstår en fælles forståelsesramme og de mulige kommunikationsbrist mindskes.
Dorte formår virkelig at medvirke til at sætte tingene/problematikkerne i perspektiv og igangsætte refleksioner på flere planer – normal, fugle (meta)- og frøperspektiv samt in-aktion og on-aktion refleksion.
Dorte fanger hurtigt den andens læringsstil(e) og anvender den/dem fremadrettet – vi har f.eks. arbejdet meget visuelt, men også begrebsmæssigt – ordenes særlige betydning, f.eks. ”jeg har fået taget første skridt, – jeg er i gang”.
Dorte medvirker til at skabe håb ved, at det hele ikke skal ændres men blot genfindes.
Dorte arbejder meget bevidst med anerkendelse af den andens selv som grundlag for, som det første step, at kunne erkende egne nuværende uhensigtsmæssige handlemønstre, som jo på et tidspunkt har været hensigtsmæssige. At holde fokus på egen rolle i situationen, at se egen rolle i et metaperspektiv igen som grundlag for at kunne erkende egen rolle. At vende uhensigtsmæssige og til tider negative tankemønstre til nye muligheder og nye mulige tankemønstre. At være i nuet, at finde roen, at få vejrtrækningen med, at få forenet tanker og følelser. At sanse kroppen, at mærke og være lydhør over dens signaler.
Dorte har medvirket som øjenåbner til at se kvaliteterne i procesarbejdet frem for udelukkende produktarbejdet, samt fået mig til at se, hvordan jeg til tider har trådt ind i andres processer ved ønsket om at hjælpe dem og nærmest handlet for dem, men dermed også frataget dem en udviklingsmulighed. I dag arbejder jeg med at forespørge andre hvad de tænker og ønsker, jeg kan støtte og hjælpe med – at give dem muligheden for selv at gennemgå processen frem for at jeg forsøger at hjælpe og handle for dem med en løsning.
Via samtaler med Dorte har jeg genfundet modet til at gøre de ting, jeg gennem længere tid har haft lyst til – at tillade mig selv at følge lysten frem for pligten. Jeg har f.eks. gået det meste af Kyst til kyst stien og overnattet på et herberg på Hærvejen – fundet ro i naturens dybe stille ro.
Dorte har givet mig en tro på, at det særlige/de ting jeg kan se hos andre, dem indeholder jeg også selv noget af – at jeg har flere ressourcer og muligheder end først antaget. Den største gave jeg har fået med under samtalerne med Dorte er min positive tilgang til mit til tider tankemylder, som tidligere var en stor frustration for mig – via naturens symbolik – et syn i naturen, som har givet mig et venligt syn på mine tanker, der til tider heldigvis stadig myldrer rundt imellem hinanden.
Naturen vil fremadrettet være en del af mit liv, da den indeholder og giver så meget
– Anonym –
Jeg har fået så megen selvtillid og lyst til at leve.
Som jeg har kendt Dorte Schøning igennem de sidste knap fire år, kan jeg kun på det varmeste anbefale hendes arbejdskraft som reparatør og coach for mennesker med et skrøbeligt sind…
Når jeg formulerer mig på den måde, så er det fordi jeg befinder mig i en ret håbløs situation. Jeg blev lammet i 1999 af en blodprop og er endt i en kørestol… Faktisk er det kun mit hoved der virker. Jeg har ”locked in” syndrom.
Havde jeg ikke mødt Dorte med den store “værktøjskasse”, havde jeg mistet forstanden. De fantastiske samtaler vi har haft sammen, dels over mail, dels face to face, har givet mig så megen selvtillid og lyst til at leve! hendes værktøjskasse kan ordne enhver “model”! Selv en “Scania lastbil”! Jeg er umådelig stolt over at kende Dorte og den enorme indsigt i hun har i den menneskelige psyke! Hun er et unikt menneske med et hjerte så stort. En varme og energi vælter ud af hende så man bliver helt forpustet.
– Bjarne Thomsen –