Mindfulness & Meditation

Hvad er grundtanken i mindfulness og hvad kan du bruge mindfulness og meditation til

Grundtanken i mindfulness er at blive bevidst omkring de historier vi som mennesker fortæller os selv om os selv og hinanden, De historier hvori vi lægger betydning og domme, og som vi identificerer os med.

Mindfulness er at opdage og dernæst at slippe tilknytningen til de tanker, sanser, følelser, stemninger og mønstre vi mærker. At opdage at vi ikke ER vores følelse, tanke eller krop, men derimod at vi HAR følelser, tanker og en krop. At møde alt dette fra et sted hvor der er ro, hvor vi kan observere hvad der sker i sindet og lære at forstå og være med det vi oplever.
Den bevidsthed der dukker op gennem mindfulness, manifesterer sig så gennem den adfærd, de handlinger vi foretager os. Reagerer jeg, eller agerer jeg? Er jeg reaktiv eller kreativ?

Mindfulness er især at opdage og at slippe det selvkritiske overjeg de indre dialoger vi oplever gennem de livs skemaer vi har fået, og som dømmer og fordømmer, og videre at møde ting og andre mennesker omkring os med nysgerrighed, venlighed og et åbent sind.
At praktisere Mindfulness hjælper os dermed til at opdage når vi ”falder i gryden” og kommer til at ”marinere” os med alle de ubehageligheder der ligger i frygt, tvivl og bekymring. Bekymring omkring fortiden, fremtiden, relationen til andre og vores egen relationen til os selv.

Mindfulness og meditation går ofte hånd i hånd.

Amygdala er en alarm mekanisme i hjernen som vi har tilfælles med andre pattedyr. Den er afgørende for at vi overlever, og den kontrollerer vores kamp eller flugt-reaktion.
Hjerneforskere har fundet ud af at vi har to væsentlige kredsløb i hjernen, et kort og et langt. Det korte kredsløb går direkte fra sanserne via en del af hjernen, kaldet Thalamus, og til Amygdala. Det lange kredsløb går over storhjernen, inden det når Amygdala, hvilket tager længere tid. Hvis man ser eller oplever noget som er farligt, går meddelelsen ad den korte vej til Amygdala. Den melder at der er fare på færde, vækker det sympatiske nervesystem der gør at hjernen og kroppen lukker af for andre behov såsom fordøjelse og intellektuelle tankeprocesser med videre. Kroppen oversvømmes med stresshormonet kortisol, der gør kroppen klar til handling i den ”nødssituation” man befinder sig i. Måske skal man skynde sig at flygte, ”fryse” eller kæmpe.

Amygdala, angst og mindfulness

Amygdala kan overdøve og oversvømme vores tænkning, inden vi kan regne ud hvad der foregår, og derfor kan vi komme til at reagere på sanser, følelser, tanker og associationer til ”farlige” situationer når amygdala er aktiveret. Nødssituationer opleves vidt forskellige fra person til person, men ofte reagerer vi som mennesker potentielt på ting som ikke er som de ”plejer” at være. Sådan både virkelige truende situationer skabe angst, men også blot enhver anden men ny udfordring, mulighed eller lyst kan udløse en grad af en ny forventnings ”rus” oversvømmelse eller direkte angst. Mange kender dette fra eksempelvis eksamenssituationer.

Mindfulness skaber ro i sindet. Gennem Mindfulness træner man i at lære sig selv at kende, og man opøver at anvende den bevidsthed der findes bag automatiske reaktioner og anvender sin viden og erfaring til at agere i stedet for at reagere.

Når vi mediterer, og gør det ofte, bliver vi bedre til at koncentrere os, og til at blive problem og opgaveløsende. Meditation aktiverer pandelappen som er den mest bevidste del af hjernen. Fantasi, planlægning, fleksibel adfærd og kreativitet er forbundet med aktiviteter i denne del af hjernen.

Med Mindfulness kommer sindsnærvær som er at er at være opmærksom og nærværende og også bevidst i forhold til hvad der foregår i vores sind. Modsætningen hertil er begrebet ”Monkeymind”, som er en metafor for det utrænede og utæmmede sind. Her skal man forestille sig at sindet, tankerne er ligesom vilde aber, der hopper rundt, skrigende, gryntende, legende, skældende, drillende og så videre i en uendelig strøm, og få et sigende billede af hvad det medfører af mere eller mindre hasarderede tanker, følelse og handlinger. Med træning gennem meditation kan man lære at opdage sin egne hjerneaber og lære at iagttage aberne fra et kærligt sted og bare give dem lov til at være der uden at de når at lave ”ulykker”.

Meditation foregår oftest med fokus på åndedrættet og hele området omkring vore sanser, og overordnet omkring vores selvbevidste holdning og indstilling.
For eksempel kan man lave en kropscanning hvor man går i detaljer med kroppen for afspænding, og man kan lave en zen-walk, som er en sanselig meditation hvor man går og har langsomme bevægelser. Der kan også har også mediteres lidt over et stykke chokolade hvor man lukker øjnene og øver princippet ”Beginners mind”.
Dybt bliver det med en hjertemeditation, eller en venlighedsmeditation hvor man mediterer på en varm følelse af dyb venlighed over for sig selv og over for andre.

Yoga er også en væsentlig ting i forhold til mindfulness og træning i dette.

Yoga er en væsentlig del af mindfulness træning fordi yogaen forener kroppen med sindet og ånden. Selve ordet yoga stammer fra sanskrit og betyder at føje sammen eller at forene.
Kroppen er et spejl af det der foregår i hjernen, og hjernen er omvendt også et spejl for hvad der sker i kroppen, man kan på den måde ikke skille krop og sind.

Med øget fokus og ”lytning” til kroppen, begynder vi at lægge mere mærke til hvordan vi har det. Spænder vi op nogen steder, er der smerte, varme, snurren i hænder og fødder?

Banker mit hjerte nervøst eller stille, støt og roligt? Er jeg sulten eller blot lækkersulten? Hvornår er jeg egentlig træt, og vi lærer at stille os selv spørgsmålet: ”hvad har jeg brug for? Forsøger jeg mon at lytte til mine behov og at anerkende og handle på dem?”

Vi bliver også meget mere opmærksomme på hvordan den kropslige holdning vi har kan påvirke vores humør og retning. At rette os fysisk op gør noget ved de indre stemninger og tilstande vi har. Med positive tilstande i sindet får vi også positive kropsfornemmelser og omvendt, og med mindfulness, meditation og yoga kommer vi i dyb kontakt med livsglæde, ”bliss”.



Åndedrættet er en vigtig faktor!

Åndedrættet forener krop og sind og er et anker, et omdrejningspunkt i meditationen. Når vi trækker vejret, trækker vi livet ind og når vi holder på vejret, holder vi på følelserne og på formerne. I vores kultur har vi lært at trække vejret overfladisk, og derfor trækker vi det automatisk overfladisk og knebent når vi oplever ikke-tolererede følelser eller følelser og tilstande som er svære at rumme og tackle, så som anspændthed, frygt, angst, tvivl, ked af det-hed. Når vi kommer i disse tilstande kan også amygdala være alarmeret og på naturlig vis bliver åndedrættet bremset.
Når åndedrættet og kroppen er sådan anspændt, udnytter vi ikke vores lungers fulde potentiale og deres naturlige ilt transport ud i alle cellerne i kroppen. Derved forbliver kroppen anspændt og ængstelig. Med et dybt åndedræt får vi ilt rundt i hele kroppen, hjerteslaget bliver roligt og blodtrykket sænker og stabiliserer sig.
Når jeg arbejder med mennesker der oplever meget angst og stress, arbejder vi meget bevidst med åndedrættet.

Er du interesseret i intensiv mindfulness, yoga og meditationstræning, er der mange både korte og lange kurser og uddannelser.
Jeg kan anbefale dig at se på Flora og Jørgens kurser på livsbevidsthed.dk
De har desuden også en app du kan downloade.

Derudover har jeg selv megen glæde af Ghita Søgaard Thorsens app som hedder Mindfulnesspaadansk.dk, og som også kan downloades i appstore.



Følg mig på FaceBook

Her kan du deltage i dialoger og udtrykke meninger og erfaringer



Mød mig på Linkedin

Her kan du se min profil, samt mine business kontakter m.m.



Mød mig på GoMentor

Her kan du se min GoMentor profil hvor du kan kontakte mig som mentor.